Mosaikken

Et døgndækket botilbud i Herning Kommune.

Mosaikken er et døgndækket botilbud med 26 lejligheder i fire særskilte huse. Mosaikken er beliggende imellem Herning og Snejbjerg, indenfor gå afstand til Herning midtby.

Mosaikken hus 1-3 er et døgndækket botilbud med 18 pladser, fordelt i 3 huse med 6 to-rumsboliger i hver.

Mosaikken hus 4 er et døgndækket botilbud med 8 skærmede pladser.

Der er vågne nattevagter tilknyttet Mosaikken.

Medarbejdergruppen er tværfaglig sammensat, bestående af pædagogisk personale, social- og sundhedsassistenter, pædagogisk assistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og omsorgsmedhjælpere.

Du kan bo hos os, hvis du er over 18 år og har autisme. Sammen med autisme har du måske også ADHD, udviklingshandicap eller andet, som gør, at:

  • Du er begrænset betydeligt i din fysiske/og eller psykiske funktionsevne.
  • Du har brug for lidt, en del eller omfattende støtte og hjælp til f.eks. planlægning af din dag, daglig livsførelse og personlig pleje.
  • Du har svært ved at indgå i sociale sammenhænge og aktiviteter

Der er i alt 26 døgnpladser fordelt på Mosaikkens fire huse. Der er medarbejdere til stede hele døgnet og hver nat er der to vågne nattevagter.

Du bor i en moderne, lys torumslejlighed med eget toilet og bad samt egen terrasse.

I hus 1-3 har du adgang til fællesarealer med køkken, stue og en hyggelig atriumgård.

I hus 4 har du din egen indgang og modtager støtten i lejligheden og i aktivitetsrum.

Derudover har Mosaikken et multirum, som kan bruges til aktiviteter, samt et wellnessrum og et stort udeareal.

Alle lejligheder og fællesarealer er tilgængelige for kørestolsbrugere.

Botilbuddet er beliggende imellem Herning og Snejbjerg, indenfor gå afstand til Herning midtby. Der er gode busforbindelser. 

På Mosaikken har du en tryg hverdag med et kendt dagsprogram, der byder på udviklende og meningsfulde aktiviteter samt hyggeligt samvær. Aktiviteterne tilpasses dig og din dagsform.

Du bliver del af en kultur, hvor der er plads til glæde og begejstring, og hvor nysgerrighed, accept, respekt og nærvær er centrale værdier.

De fleste hverdage er du i et lærings- eller beskæftigelsestilbud et sted i Herning. Kan du ikke indgå i tilbud udenfor Mosaikken, kan et helhedstilbud på Mosaikken være en mulighed.

I botilbuddet indgår du i daglige gøremål, som er nøje planlagt. Det kan fx være madlavning, indkøb, tøjvask og rengøring. Du deltager i samvær og aktiviteter med øvrige beboere og personalet i det omfang, det er muligt for dig.

Vi tager afsæt i dine ressourcer og i dine ønsker og mål for et godt og indholdsrigt liv. Sammen arbejder vi hen imod, at du udvikler færdigheder, at du kan begå dig socialt (du øver dig i at kommunikere), og at du kan klare mest muligt selv.

Vi hjælper dig med at planlægge din hverdag og med praktiske opgaver. Vi støtter dig i socialt samvær.

Fakta: På Mosaikken er der 26 døgnpladser efter lov om almene boliger §105, stk. 2 og der tilbydes social pædagogisk støtte efter Lov om social service §85.

Billede af Mosaikken Hus 4.

Kontakt

Camilla Mette Vestergaard
Afdelingsleder i  hus 1, 2 og 3

Mobil: 5095 6236
@: moscmv@herning.dk

Søren Vendelbo Høj
Afdelingsleder i hus 4

Mobil: 6193 7714
@: mossh@herning.dk 

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv fra myndighed til myndighed