Dagtilbuddet Fortuna

Et dagtilbud tilknyttet SPEKTRUM Herning.

Fortuna er Herning Kommunes specialiserede dagtilbud med plads til 12 borgere. Her kan du komme i dagtilbud, hvis du har en autismespektrumforstyrrelse og/eller et udviklingshandicap, som betyder, at du har behov for tæt pædagogisk støtte.

Vi har forskellige faggrupper ansat, med hovedvægten er pædagoger, og vi prioriterer faglighed og kollegial refleksion højt. Hos os har vi faglige kompetencer inden for KRAP, neuropædagogik og LA2 (Low Arousal).

Du kan komme i dagtilbuddet når du er visiteret efter § 104, og er fyldt 18 år.

Vi har til huse i moderne lokaler, hvor der både er rum til individuelle aktiviteter og aktiviteter i små grupper. Der er også fine udendørsarealer.

Vi ligger ved siden af et naturskønt område og samtidig i gåafstand til Herning Midtby.

På Fortuna ønsker vi at skabe en meningsfuld hverdag for dig. En hverdag hvor vi fokuserer på dine individuelle ønsker, behov og kompetencer, men også hvor vi prioriterer socialt samvær og relationer højt, hvor det er muligt.

Vi tilbyder et trygt miljø, som vægter din trivsel og samvær højt. Vi praktiserer en anerkendende pædagogisk tilgang, hvor vi møder alle med respekt og forståelse og hverdagen er præget af god stemning, positivt samvær og livsglæde.

Vores aktiviteter tager udgangspunkt i den sundhedsfremmende tanke – både fysisk og mentalt. Vi tilbyder mulighed for udelivsaktiviteter, sang og musik samt motion og bevægelse. Det tilstræbes, at alle der kommer i dagtilbud på Fortuna er ude af huset en eller flere gange om ugen; blandt andet i form af busture ud til naturområder, ude i haven med fx bålaktivitet, gåture ved søen eller cykelture.

Vi vægter årstidens og husets traditioner. Vi er glade for traditioner, der fejres med fællesskab omkring forarbejdet og forventningens glæde. Denne forventningsglæde opstår bl.a. med kreative aktiviteter som bordpynt, borddækning og madlavning.

Der serveres dagligt frokost i dagtilbuddet med fokus på den sunde kost, vi laver bl.a. varm mad en gang om ugen.

Fakta: Dagtilbuddet Fortuna er et aktivitets- og samværstilbud efter §104.

Kontakt

Lars Severin Olesen
Afdelingsleder

Mobil: 2968 5147
@: fotlo@herning.dk

Tlf. til Fortuna: 9359 5008

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv fra myndighed til myndighed